Møllecaféen

Møllecaféen holder åbent tirsdag til søndag fra 10-16. Køkkenet lukker kl. 14.

Vi glæder os til at tage imod jer!

Henvendelse til Møllecafeen:
Klostergade 12A Esrum
3230 Græsted
Tel: 6020 1486
cafe@scvk.dk

Du kan se Møllecaféens menukort her: Menukort

På Møllecaféen kan du også holde din fest eller komsammen. Kontakt os på 6020 1484 eller cafe@scvk.dk, hvis du ønsker at besøge os med et større selskab.

Møllecaféen
Retter og råvarer inspireret af middelalderens madtraditioner. Duften af friskbagt brød. Tallerkener anrettet efter alle kunstens regler. Og en positiv personlig service – alt sammen noget, der skaber gode oplevelser for vores gæster i vores café.

Sådan er det på Møllecaféen, som Kilden forpagter af Esrum Kloster. Det er nemlig her, stedets publikum kan få en forfriskning og en bid mad.

Det sidste er essentielt for Kildens målsætning om, at eleverne skal have en hverdag, hvor de oplever at være en del af en levende arbejdsplads og bidrager med meningsfulde arbejdsopgaver.

Det er vores unge STU-elever, der i samarbejde med veluddannet fagpersonale fra Køkkenlinjen står for madlavning, brødbagning og anretning af tallerkner. Andre elever fra Café/Servicelinjenhar flair for at servicere gæsterne ved cafébordene med et ønske om at blive tjenere eller stå ved kassen i caféen.

Nogle af vores elever og unge i STU, afklaring eller LAB-forløb samt medarbejdere i beskyttet beskæftigelse, der går på Café/Servicelinjen, sørger desuden for duge, servietter, service og rene uniformer til caféen. Det er dem, der står bag blomsterdekorationerne og opdækning i caféen, så her altid er hyggeligt og rart at være for vores gæster.

Møllecaféens gæster skal forvente samme professionelle niveau som på enhver anden café – for det er det, vi leverer.

VI SØGER OPVASKERE (under 18 år) til vores café.
Kontakt Møllecaféen på tlf. 6020 1486.

Kontrolbesøg, Fonden Kilden, Møllecaféen