Den socialøkonomiske virksomhed Fonden Kilden
Klostergade 12B
3230 Græsted
Talepapir Anne-Mette Wehmüller
Jeg har glædet mig meget til at møde jer alle her i dag: medarbejdere og alle I unge, som det hele drejer sig om, her på Kilden.
Forud for ”Hilse på mødet ” i dag har jeg været igennem et rekrutteringsforløb med interview, test og samtaler med repræsentanter fra Kildens bestyrelse. Jeg vil gerne starte med at takke ansættelsesudvalget og bestyrelse for et meget fint forløb. Jeg glæder mig rigtig meget til at blive del af jeres fællesskab.
Jeg kommer med en rygsæk af egne erfaringer når jeg fra 1. oktober bliver del af jeres arbejdsfællesskab og hverdag her på Kilden. Men jeg er også meget bevidst om, at jeg står på skuldrene af års arbejde når I nu byder mig velkommen. Jeg vil gå både engageret og ydmygt til opgaven med at udvikle Kilden ledelsesmæssigt.
Inden jeg søgte stillingen som direktør ved jer på Kilden, har jeg gennem ni år arbejdet med ledelse i kunst- og kulturbranchen som sekretariatschef i Dansk Kunstnerråd. Inden da var jeg centerleder i en NGO som arbejdede lokalt med grøn omstilling, natur og borgerinddragelse i København. Jeg har en cand.mag. fra Aarhus universitet og en lederuddannelse fra Metropol i København. I mit tidligere liv har jeg også været rådmand: dvs. lokalpolitiker i et byråd, hvor jeg forhandlede aftaler, var ordfører og talte med borgere og plejede interesser kommunalt. Dette arbejde har givet mig en kommunal indsigt i børne- og ungeområdet og miljøområdet.
Det var lidt om den rygsæk jeg kommer med.
I den kommende tid vil mit fokus være den rygsæk af erfaringer I har her på Kilden og hvordan vi sammen deler erfaringer til gavn for hele organisationen og arbejdsfællesskabet her på Kilden.
Natur, kunsthåndværk og serviceopgaver, relateret til jeres besøgende er er en stor og vigtig del af jeres DNA her på Kilden. Jeg glæder mig til at opleve alt det I kan, i jeres praksisfællesskaber. Der er ingen tvivl om, at I kombinerer alt det jeg holder mest af: natur, kunst, og fællesoplevelser.
Jeg ser frem til at se hvordan, I på …..
Som jeres nye direktør vil jeg være optaget af at bidrage til styrkelse af jeres i forvejen stærke faglige linjer og praksisfællesskaber. Kilden løser en meget vigtig samfundsopgave – takket alle jer der er her i dag.
Det vil være en vigtig ledelsesmæssig opgave for mig at understøtte udvikling på tværs af de eksisterende linjer og skabe rum for innovation på tværs af linjerne
Vi skal sammen sikre, at Kilden er de unges foretrukne praktik og STU-tilbud, også i fremtiden.
Vi skal vægte udeliv og natur som en væsentlig del af de unges forløb og uddannelse.
Kilden har skabt, og skal fortsat skabe, resultater med og for unge. Kilden bidrager til deltagelse, involvering og tro på unges fremtid.
Vi skal i fællesskab styrke og udvikle de partnerskaber vi har til eksterne: kommune, fonde, ngo’er og lokale.
I Klosterhaven, Møllehaven og Esrum Kloster får de unge nye kompetencer for livet. De besøgende får ny viden og oplevelser indenfor kunst, kultur, natur, biodiversitet, fremtidens fødevarer – fra jord til bord. Kort sagt, alt det fremtidens samfund har brug for meget mere af.
Udvikling af vores fællesskab sker i samspillet mellem jer medarbejdere, studerende og praktikanter på Kilden. I det gode tillidsfulde samarbejde i hverdagen mellem sekretariat, ansatte, studerende. Mellem sekretariat og bestyrelse – formand og direktør.
Det vil være en opgave for mig at bidrage til medarbejdertrivsel. Jeg vil gå op i at styrke noget af det jeg har indtryk af, at I allerede er gode til: medledelse, ansvar for fællesskabet og udvikling og understøttelse af jeres pædagogik.
I vil derfor opleve, at jeg i oktober vil indkalde til 1 :1 dialogmøder med jer medarbejdere. Det vil jeg gøre fordi jeg er meget nysgerrig på jeres erfaringer og de udviklingspotentialer I ser. Jeg vil gøre mig umage for at forstå, det I er rundet af.
Kort sagt, jeg glæder mig meget til at blive meget klogere på jeres rygsække og lære jeres fagligheder, finurligheder og jeres syn på verden at kende.